top of page
Kuld B2010
Kuld B. (født 10.07.2010)
Juniordag d.14. august 2011.
Her er fra venstre Schaploni’s Baldur,  Janka (mor til hvalpene), Schaploni’s Bibi Babette og Schaploni’s Beautiful Miss Misha. Det var hyggeligt at mødes igen og dejligt at få gode bedømmelser af dommeren.
Lørdag d. 4.september
I dag blev hvalpene 8 uger og vi startede dagen med en ny oplevelse for dem. De skulle ud at køre uden mor Janka, ned til stranden og  prøve at løbe i sandet og snuse til alle de mærkelige lugte, der er ved fjorden. Ingen af hvalpene var forskrækkede, de løb ud af transportburet og var med det samme i gang  med at finde ud af, hvad det var for et nyt sted og heldigvis var der også nogle rare mennesker, som syntes, at det var så dejligt at snakke med de små glade hvalpe. De fik også undersøgt en fremmed cykel, som heldigvis stod stille.
IMG_4613
IMG_4644
IMG_4650
IMG_4651
IMG_4624
IMG_4641
IMG_4628
IMG_4628-1
IMG_4609
IMG_4605
IMG_4611
IMG_4588
IMG_4617
Mandag d.30.august
Idag kom Altid-Vaks, som er Aminas bror fra A-kuldet, på besøg og alle 8 hunde morede sig, så vi to-benede ikke kunne få mundvigene ned, så herligt så det ud. Der blev løbet og tumlet og de store tog pænt hensyn til de fem små, som ikke stod tilbage for at løbe rundt og være efter hinanden og være efter de to søskende  på 16 måneder. Vaks var fantastisk sød ved de små, som han for første gang var sammen med på fri bane, og et store hit for de små var bl.a., da de fandt snoren Vaks havde haft på og så løb afsted med den. Mit største problem med den herlige hundetime var, at jeg ikke havde et videokamera til at forevige noget med, og de fleste af de billeder jeg tog havde uskarpe hunde på, fordi de lige fór forbi. – En dejlig oplevelse!
IMG_4428
IMG_4432
IMG_4439
IMG_4447
IMG_4450
IMG_4460
IMG_4468
IMG_4469
IMG_4443
IMG_4420
IMG_4419
IMG_4429
Lørdag d.29.august
En uge går hurtigt, især når hvalpene er blevet så store – 7 uger!  De synes stadig at Oliver-hankat er en god ven, og det er han også, finder sig i utrolig meget fra deres side, og dasker han endelig ud efter dem, så er det uden klør. – De vokser og vokser og nu kniber det for de tykkeste at komme ud fra skjulet under pallen, hvor de leger. De synes det er vældig morsomt at løbe med den klods, hvor der sidder en kæde fast i, så det rigtig larmer, de prøver kræfter og gør af hinanden, men det allerbedste de ved , er at blive kælet for.
IMG_4401
IMG_4353
IMG_4348
IMG_4349
IMG_4355
IMG_4333
IMG_4408
Lørdag d.21.august
Så er vores dejlige hvalpe 6 uger!!! De leger, bliver modigere, hvalpeslås, har fået større råderum i dagtimerne – Og synes det er mega surt at de ikke må fange gulvskrubben og kluden, når der bliver vasket gulv lige udenfor kassen, på en dag hvor det regner, så de ikke kan være udenfor imens.
IMG_4333
IMG_4334
IMG_4332
IMG_4324
IMG_4337
IMG_4307
Onsdag d.18. august

Desværre er hvalpene for små til at komme ud i den silende regn, som vi har haft både i går og i dag! –  Så vi må jo prøve at finde på nye oplevelser indendøre. Og det er lykkedes. Der er leget og tumlet inde i stuen,hvor de ikke har været så meget, underlige stoleben er undersøgt, de har gemt sig for hinanden og da de var på opdagelse i køkkenet så de meget mere til vores 14 år gamle hankat, Oliver, der heller ikke synes det er sjovt at være ude i regnen. Han tog det pænt, Amina forsøgte at berolige ham, ved at slikke ham i hovedet – til sidst gik han dog sin vej – det er svært at være så social overfor hvalpe i laaang tid. – Hvalpene mente også at vandet i de voksnes vandskål var meget bedre end deres eget. Det store hit var hvalpetørfoder, der blev strøet ud på gulvet i nærheden af deres legeområde og tæpperne, det var noget, der trættede de små hjerner og på et tidspunkt kom der en papkasse, som de kunne kravle på og gemme sig i , det var heller ikke så tosset. Da Janka efter alt dette lagde sig på tæppet , ikke for at give dem mad, men for at “sove” hos dem, så faldt der ro over feldtet. – Johhh, man kan godt blive træt af oplevelser, selv om det regner udenfor.

IMG_4256
IMG_4251
IMG_4259
IMG_4258
IMG_4265
IMG_4266
IMG_4271
IMG_4249
IMG_4246
IMG_4280
IMG_4278
IMG_4284
Søndag d.15. august

Og så er der lige en række billeder, hvor hvalpene leger og undersøger de mange ting, der er rundt om dem til at lege med.

IMG_4175
IMG_4176
IMG_4168
IMG_4174
IMG_4147
IMG_4235
Lørdag d.14. august

Nu er hvalpene fem uger og tiden er inde til at de bliver fotograferet hver for sig, ikke at det er let når de også skal ses fra siden, men det er lykkedes nogenlunde, bl.a. ved hjælp af legetøj eller bare tæer at snuse til. Deres tænder er kommet helt eller delvis frem (hvilket ikke er så rart  for tæerne!!!), de leger og tumler, spiser og sover – og vi nyder dem, for tiden går så stærkt!

IMG_4180 lille
IMG_4209lille
IMG_4164 lille
IMG_4210 lille
IMG_4211 lille
Lørdag d.7. august

Nu er hvalpene 4 uger gamle, deres første tænder er ved at komme frem, så det er rigtig dejligt at få lov til at gumle i noget, gerne en finger eller en tå. De har for første gang været i nær kontakt med et mindre barn, vores barnebarn Dicte på næsten 3 år har været sammen med dem, de er blevet aet, holdt om når hun sad ned, hygget med og det gik fint. Begge parter fik en positiv oplevelse ud af det. Vejret er så dejlig varmt så vi alle er udenfor næsten hele dagen, det betyder også at hvalpene tager deres mange hvil udenfor på et tykt tæppe, så de ikke bliver kolde af  at ligge på fliserne. Deres mad er ikke længere blendet, kun opblødt og det går fint med at spise for alle fem, de får dog stadig flere gange om dagen en tår af Janka, så snart de kan komme til det. De leger sammen, udforsker deres omgivelser og  udvikler sig med lynets fart. De har hørt ambulancen med udrykning køre forbi, flyvemaskiner der larmer og selv støvsugeren i stuen reagerer de ikke på. Og så møder de nye mennesker hver dag, mennesker der aer dem, løfter dem og synes de er fantastisk dejlige.

IMG_4123
IMG_4129
IMG_4091
IMG_4098
IMG_4103
IMG_4060
Torsdag d.5. august

Idag begyndte hvalpene at interessere sig for legetøj, tingene bliver undersøgt og hevet lidt i. Der blev også tid til at være  udenfor sammen med Amina og vores kat Oliver, og nu går det også bedre med at spise selv, men det går bedst hvis de spiser af samme tallerken.

IMG_4044
IMG_4045
IMG_4051
IMG_4052-1
IMG_4055
IMG_4056
Tirsdag d.3.august

Så har hvalpene smagt opblødt, blendet hvalpemad for første gang – det så ud til at smage underligt. Vejret var dejligt så de skulle have tilbuddet om at komme på terrassen. Det gik fint, men Amina var en bekymret storesøster, hun vil gerne have samling på tropperne, ikke noget med at de små må løbe for langt væk, men hun lærer det nok, hun kan ikke holde styr på dem altid.

IMG_4028
IMG_4010
IMG_4012
IMG_4024
IMG_4035
IMG_4040
Lørdag d. 31. juli

Hvalpene er nu tre uger gamle, de har taget ca 1 kg på hver og ind i mellem lægger Janka sig ikke engang ned, når de dier ved hende.

Tiden er også kommet, hvor de er blevet lidt nysgerrige og gerne vil begynde at undersøge hvad der er udenfor den beskyttende hvalpekasse, så når Aminas hovede er lige ved hullet i siden, er der straks en af hvalpene, der er parat til at snuse til hende og måske forsøge at komme ud til hende. Men da de så alle pludselig er på tæppet udenfor kassen, så er der nok at se til, og det ser ud som om Janka holder sig lidt i baggrunden og lader Amina selv  klare sig ud af den suppedas, hun har rodet hvalpene og sig selv i. De bliver dog alle trætte af “det store eventyr” og må hvile sig lidt i de uvandte omgivelser, men tilsidst synes Janka at det er nok og  går hen på tæppet og lægger sig, og så kommer der orden på tropperne, når der er udsigt til mad. Det hele ender med en god middagssøvn tilbage i kassen. Der er dejligt at være i sommerhus.

IMG_3897
IMG_3877
IMG_3890
IMG_3886
IMG_3908
IMG_3900
IMG_3906
IMG_3934
IMG_3918
IMG_3932
IMG_3913
IMG_3937
Søndag d. 25.juli 2010

Hvalpene er blevet 2 uger, de har alle fået øjne og bevæger sig noget mere rundt i hvalpekassen, så nu er det tid til at vi skal på ferie, i sommerhus. Køreturen gik godt, hvalpene lå jo sikkert ved mor Janka hele vejen i kassen i bilen og Amina måtte være udenfor. Indtil det tidspunkt havde hun kun set på hvalpene på afstand, men da vi nåede Fanø og hvalpekassen der blev stillet op , blev Amina  nærmest indbudt af Janka til at snuse og deltage. I løbet af ingen tid er der nu to der nusser og slikker hvalpene og Janka ser ud til at nyde at hun ikke er alene om pasningen, hun tager sig først og fremmest af fodring. De er stadig i hvalpekassen, men meget interesseret i verden udenfor, så det varer ikke længe før de lader sig lokke ud på tæppet udenfor hullet i kassen.

IMG_3818
IMG_3821
IMG_3831
IMG_3850
IMG_3845
IMG_3842
Søndag d. 18. juli
Nu er der gået en uge og hvalpene vokser godt, tager alle fint på og bliver trinne og runde. Janka kommer nu med ud og går lidt længere ture, når hun viser at hvalpene er klar til at ligge selv. Det har hun helt tjek på. Hun ligger også tit udenfor kassen, men hører hun det mindste kny fra hvalpene er hun omgående oppe i kassen for at nusse eller slikke dem – og give dem lidt mere mad. På de sidste tre billeder er de to tæver fotograferet sammen og de tre hanner ligger i et hjørne sammen.
IMG_3750
IMG_3775
IMG_3777
IMG_3780
IMG_3784
IMG_3788
Tirsdag  d. 13. juli
På det første billede ligger Janka og hvalpene søndag, der er de kun en dag gamle, men på de sidste to billeder har de allerede taget mere end 100 g på hver, der er de tre dage.
IMG_3690
IMG_3733
IMG_3734
Lørdag d.10.juli
Janka har i dag fået 5 dejlige hvalpe, 2 tæver og 3 hanner, på en af årets varmeste dage, men hun klarede det i fin stil, holdt nogle lange pauser og leverede nogle store sunde hvalpe, som sutter og sover, bliver slikket og sover og sutter lidt igen. Alt er som det skal være. Det bliver spændende at følge dem de næste uger.
Torsdag d. 8. juli.
Der er ikke født nogen halpe endnu. Janka er stor og mægtig, ligger helst på en skyggefuld plet i haven eller på det kølige gulv i gangen og når hun er på luftetur vil hun bestemme, og det betyder at hun kun lige bliver i nærheden af huset. – Men så får Amina bare selv en længere tur i skoven eller ved fjorden, og det er hun ikke ked af.
Her er Janka på morgenturen ved fjorden i søndags d.4.juli. Det blev til mange små hvil undervejs.
Søndag den 9. maj 2010 blev Janka parret med Excerno Saqui Does.
To dejlige billeder af C.I.B. 
SEUCH  NUCH  DKUCH  NLCH  NORDV-08  AMW-09  Excerno Saqui Does.
Vend tilbage til denne side for at få det seneste nyt vedrørende dette. Du er også velkommen til at kontakte os direkte på 7581 4281.
IMG_3661
IMG_3664
IMG_3662
bottom of page